Rejseforsikring

Uanset om du skal på solferie, aktiv ferie, studieophold eller forretningsrejse, er det en god idé at være godt forsikret. Med en rejseforsikring kan du tage afsted med ro i maven – og nyde turen fuldt ud.

Hvad dækker en rejseforsikring?

Rejseforsikringen dækker dig økonomisk, hvis din og familiens ferie bliver afbrudt pga. sygdom eller tilskadekomst – enten hos jer selv eller hos andre nære derhjemme. Forsikringen hjælper også, hvis én fra husstanden får behov for behandling på rejsen eller må transporteres hjem.

Du har desuden mulighed for at tilvælge afbestillingsforsikring, så du får dækket rejsens udgifter, hvis du bliver forhindret i at rejse. Med en rejseforsikring kan du føle dig tryg både før, under og efter ferien.

Rejseforsikringen tegnes som tillæg til din indboforsikring hos os.

Grunddækning

Årsrejseforsikring

Årsrejseforsikringen dækker rejser i hele verden af op til 60 dages varighed – også i Danmark. Forsikringen dækker dig økonomisk, hvis din ferie bliver afbrudt pga. sygdom eller tilskadekomst, hvis du får brug for behandling på rejsen, eller du skal transporteres hjem.

Alle medlemmer af husstanden er dækket af forsikringen – også delebørn, selvom de ikke har adresse hos dig.

Dækker bl.a.:

  • Behandling af akut sygdom eller skade på rejsen
  • Hjemkaldelse, hvis du må hjem pga. alvorlig sygdom eller dødsfald blandt dine nære derhjemme
  • Tilkaldelse, hvis du på ferien bliver så syg, at du skal have nogle hos dig
  • Akutbehandling hos læge, fysioterapeut, kiropraktor eller tandlæge
  • Ødelagte rejsedøgn, hvis ferien bliver afbrudt
  • Erstatningsrejse
  • Bagageforsinkelse
  • Forsinket fremmøde, hvis du f.eks. holder i kø på motorvejen grundet trafikuheld
  • Ferieboligsikring, hvis boligen ikke kan benyttes – eksempelvis pga. vandskade
  • Sygeledsagelse og sygetransport
  • Hjemtransport af din bil, hvis den må efterlades
  • Eftersøgning og redning
  • Evakuering og ufrivilligt ophold
  • Krisehjælp

Dækker bl.a. ikke:

  • Rejser til områder, som Udenrigsministeriet eller andre danske myndigheder fraråder indrejse til
  • Ved strejke eller fly- og rejseselskabers konkurs
  • Rejser, der er betalt af en arbejdsgiver eller egen virksomhed
  • Skader ved bjergbestigning, professionel sport, ekspeditioner og kampsport 

Tilvalgsdækninger

Skiferie – erstatningsrejse inkl. dækning for forsinket skiudstyr

Med denne udvidelse til årsrejseforsikringen får du dækket erstatningsrejse, hvis du kommer til skade på skiferien. Kommer dit skiudstyr senere frem til destinationen, end du selv gør, dækker vi desuden udgifter til leje af erstatningsudstyr i mellemtiden.

Dækker:

  • Udgifter til ophold og transport – uanset om rejsen er planlagt af dig selv eller en rejsearrangør
  • Kørselsudgifter ved kør-selv rejser – både i ejet og lejet bil
  • Forudbetalt ikke-refunderbar leje af skiudstyr og liftkort – op til 2.500 kr. pr. person
  • Udgifter til erstatningsleje af skiudstyr, hvis dit eget udstyr er forsinket 

Dækker bl.a. ikke:

  • Erstatningsleje af skiudstyr, foretaget efter, at eget udstyr er kommet frem
  • Transportudgifter til skiudstyr

Skiferie – ødelagte rejsedøgn

Med denne udvidelse til årsrejseforsikringen får du dækket ødelagte rejsedøgn, hvis du kommer til skade på skiferien.

Dækker:

  • Udgifter til ophold og transport – uanset om rejsen er planlagt af dig selv eller en rejsearrangør
  • Kørselsudgifter ved kør-selv rejser – både i ejet og lejet bil
  • Forudbetalt ikke-refunderbar leje af skiudstyr og liftkort – op til 2.500 kr. pr. person
  • Udgifter til erstatningsleje af skiudstyr, hvis dit eget udstyr er forsinket 

Dækker bl.a. ikke:

  • Erstatningsleje af skiudstyr, foretaget efter, at eget udstyr er kommet frem
  • Transportudgifter til skiudstyr

Afbestillingsforsikring

Du kan udvide din årsrejseforsikring med en afbestillingsforsikring. Så får du dækket rejsens udgifter, hvis du bliver forhindret i at rejse.

Dækker:

  • Det beløb, du mister ved at afbestille din planlagte ferie. Det kan f.eks. være, hvis du eller din ledsager bliver forhindret i at rejse pga. akut sygdom eller dødsfald, graviditet, brand- eller vandskade i boligen, konkurs i virksomheden, reeksamen eller hvis Udenrigsministeriet fraråder indrejse til det pågældende land.

Dækker bl.a. ikke:

  • Hvis rejsen er købt, før du har tegnet forsikringen
  • Hvis årsagen til afbestilling er til stede, før du har bestilt eller betalt rejsen
  • Hvis fly- eller rejseselskab går konkurs, strejker eller lignende

Tag trygt på ferie med en rejseforsikring

Rejs aldrig uden for Danmark, uden at du har taget stilling til rejseforsikring. Det gælder, uanset om du skal på charterferie, aktiv ferie, efterårsferie, studieophold, forretningsrejse eller udstationeres.

Hvilken forsikring du eventuel skal vælge kommer helt an på, hvor du skal rejse hen, hvor lang tid du skal være væk, hvad du skal lave, og hvor godt du vil sikre dig.

Vores rejseforsikring dækker rejser i hele verden i op til 60 dage – uanset hvor tit du rejser.

Få kufferten pakket med alle nødvendige dækninger, som sikrer dig og din familien en tryg ferie, både herhjemme i Danmark og i udlandet. 

Dækker forsikringen, hvis jeg er nødt til at aflyse min ferie?

Med en afbestillingsforsikring får du erstatning for dine rejseudgifter, hvis du bliver forhindret i at tage afsted. Det gælder også, hvis du skal holde ferie i Danmark. For at få hjælp, skal du huske at tegne forsikringen, inden du bestiller din ferie.

Er det blå sygesikringskort nok?

Det er altid en god idé at medbringe det blå sygesikringskort på rejser i Europa. Du skal bare være opmærksom på, at kortets dækning er begrænset.

Det blå sygesikringskort (EU-dækning) kan anvendes ved rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Dækningen omfatter bl.a. læge- og hospitalsbehandling, tandlægehjælp og medicin, som er nødvendig under opholdet. Dækningen er på samme vilkår som for landenes egne borgere. Hvis der er egenbetaling for lægebehandling i det pågældende land, skal du selv betale den del.

Der er ikke dækning for behandling på privathospitaler eller på særlig sygehusklasse, medmindre den offentlige sygesikring i opholdslandet yder den dækning til landets egne borgere.

Vær opmærksom på, at der ved studieophold, au-pair-ophold og egentlig udstationering er særlige regler for blå kort. 

Ved rejser til Norden er det tilstrækkeligt, at medbringe det gule sygesikringsbevis.

Rejser du uden for EU/EØS, kan du hverken bruge det gule sundhedskort eller det blå sygesikringskort – her skal du have en privat rejseforsikring, hvis du vil være dækket.

Få en medicinsk forhåndsvurdering, inden du skal rejse

En rejseforsikring træder først i kraft, når rejsen er påbegyndt. Og som hovedregel dækker forsikringen ikke, når der er tale om sygdomme og lidelser, der er opstået, før du tager afsted. 

Det samme gælder ved kroniske eller eksisterende sygdomme, der inden for de sidste to måneder før afrejsen har medført hospitalsindlæggelse eller vurdering/behandling hos lægen, og som ikke er led i almindelige kontrolbesøg eller ændret medicinering.

Har du en kronisk eller eksisterende sygdom, er det en god idé med en medicinsk forhåndsvurdering inden afrejsen, så du undgår ærgerlige situationer under din ferierejse.

Sådan gør du:

  • Log ind på Mit Concordia - enten her på hjemmesiden eller via app'en

  • Klik på ”Mine forsikringer” og vælg din indboforsikring. Klik herefter på ”Medicinsk forhåndsvurdering” – udfyld ansøgningen og send den afsted til os.

Alternativt kan du downloade skema til forhåndsvurdering her. Udfyld skemaet og send det sammen med en lægeerklæring.

Ansøgning om forhåndsvurdering skal sendes til os senest 3 uger før afrejse. Vurderingen gælder kun for den aktuelle rejse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en rejseforsikring?

Prisen på rejseforsikring afhænger af, hvor omfattende en dækning du ønsker, og om du eksempelvis har behov for ekstra dækning på skiferier.

For at få en nøjagtig pris, kan du bestille et tilbud eller kontakte os.

Har jeg en rejseforsikring i forvejen?

Kreditkort kan i nogle tilfælde have tilknyttet en privat rejseforsikring. Det er derfor en god idé at kontakte din bank og finde ud af, om du eventuelt allerede har en rejseforsikring - og om den dækker godt nok.

Har du en indboforsikring hos os, så vær opmærksom på, at rejseforsikringen tegnes som tillæg hertil. Du skal derfor kigge på din indbopolice, hvis du ønsker at se rejseforsikringen.

Er du i tvivl, om dit behov for rejsedækning er opfyldt, så ring til os på 63 14 44 44 eller send os en mail. Vi sidder klar med råd og vejledning.

Hvad dækker det blå sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Du skal bruge kortet, når du rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke udgifter til hjemtransport – og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. 

Derudover vil der ofte være en egenbetaling på lægehjælp i udlandet. Men sygesikringskortet dækker kun behandling hos offentlige læger, og hvis du eksempelvis rejser til Spanien, vil du opleve, at der næsten kun er privathospitaler. Derfor kan det være en fordel for dig at tegne en rejseforsikring.

Læs mere om og bestil det blå sygesikringskort.

Hvem er dækket af rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker dig og din husstand – dvs. alle der er registreret på adressen hos Folkeregistret – både når I rejser sammen og hver for sig. Delebørn er også dækket, selvom de ikke rejser med et medlem af husstanden.

Børn under 18 år, der er flyttet hjemmefra, samt ægtefælle eller samlever i plejehjemsbolig er også omfattet af forsikringen, når de ikke er omfattet af anden forsikring.

Er rejseforsikring med i indboforsikring?

Kun hvis du vælger, at den skal være med. Rejseforsikringen er en tilvalgsdækning på indboforsikringen. Det betyder også, at du ikke kan tegne en selvstændig rejseforsikring.

Er du i tvivl om dine dækninger, så ring til os på 63 14 44 44 eller send en e-mail. Vi sidder klar med råd og vejledning.

Er der selvrisiko på rejseforsikring?

Nej, der gælder ingen selvrisiko for rejseforsikringen hos Concordia Forsikring.

Er der afbestillingsforsikring med i min rejseforsikring?

Afbestillingsforsikringen er ikke automatisk en del af rejseforsikringen, men skal tegnes som et tillæg. Du kan se på din indbopolice, om du har tegnet afbestillingsforsikring.

Har du brug for hjælp, så ring til os på 63 14 44 44 eller send os en e-mail

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg på ferie?

Er du blevet syg eller kommet til skade under din ferierejse i udlandet, skal du ringe til SOS International på +45 70 10 50 50 – alarmcentralen er døgnbemandet.

Du kan også oprette en sag digitalt hos SOS International.

Hvis du er kommet hjem og har spørgsmål til din rejseforsikring, kan du ringe til os på 63 14 44 18 eller sende en mail.

Dækker rejseforsikringen, hvis et fly- eller rejseselskab går konkurs?

Nej, rejseforsikringen dækker ikke, hvis dit fly- eller rejseselskab går konkurs. Sker det, giver loven dig i stedet nogle rettigheder. Dem kan du læse mere om hos Forbrugerrådet Tænk samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig – så ring til os på 63 14 44 44 og få råd og vejledning.

Hvornår skal jeg have en medicinsk forhåndsvurdering?

Har du en kronisk eller eksisterende sygdom, er det en god idé at få en medicinsk forhåndsvurdering, inden du tager ud at rejse. 

En medicinsk forhåndsvurdering fortæller dig, om den pågældende sygdom også vil være dækket, hvis du får brug for behandling på ferien – og kan forhåbentlig spare dig for ærgerlige overraskelser, mens du er afsted.

Sådan gør du:

  • Log ind på Mit Concordia - enten her på hjemmesiden eller via app'en

  • Klik på ”Mine forsikringer” og vælg din indboforsikring. Klik herefter på ”Medicinsk forhåndsvurdering” – udfyld ansøgningen og send den afsted til os.

Alternativt kan du downloade skema til forhåndsvurdering her. Udfyld skemaet og send det sammen med en lægeerklæring.

Forhåndsvurderingen gælder kun for den aktuelle rejse. Så du skal igen overveje, om du skal bede om forhåndsvurdering, næste gang du skal rejse.

 

Derfor skal du vælge Concordia Forsikring

Forsikring handler om, at du og din familie skal være sikret bedst muligt, hvis livet pludselig tager en drejning. Det vigtigste for os er at gøre din hverdag mere tryg, og vi er her for at hjælpe dig. Tag vores ord for det – men endnu bedre, tag vores kunders ord for det.

Stella L. Nielsen
Adm. direktør

Få et forsikringstilbud

Hos Concordia Forsikring er forsikringstilbud altid personlige – og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.