Bygningskonsulent

08. november 2019 08:00
søges til Himmerland Forsikring-koncernen med tiltrædelse senest 1. februar 2020.

Concordia Forsikring er en del af Himmerland Forsikring-koncernen. Vi tror på nærvær og personlig kontakt. Det betyder, at vores måde at tænke forsikringer på bygger på nærhed og en reel forståelse af vores kunders hverdag.

ARBEJDSOMRÅDE

Vi søger en bygningskonsulent til at risikovurdere bygninger i forbindelse med, at private kunder og landbrug/nedlagte landbrug ønsker at tegne forsikringer hos os. Risikovurderingen kan foregå ude hos kunden, men også fra kontoret på baggrund af en tilstandsrapport. Jobbet indeholder i mindre omfang også vurdering og opgørelse af bygningsskader, primært fra kontoret og i samarbejde med vores skadeafdeling. Du har opgaver i såvel Jylland som på Fyn, og derfor er det optimalt, hvis du bor i region Midtjylland eller Syddanmark.

KVALIFIKATIONER OG BAGGRUND

  • Du er håndværkeruddannet, eksempelvis tømrer
  • Du er god til at sætte dig ind i IT-systemer
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og effektivt
  • Du kan lide at arbejde med mennesker, er god til at lytte og skabe tillid og udviser empati
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Du er god til at samarbejde, har en positiv tilgang til tingene og et godt humør

VI TILBYDER

Faglige udfordringer i en travl og varieret hverdag i et team med gode kolleger, hvor fleksibilitet, effektivitet og godt humør er en selvfølge. Du arbejder primært fra hjemmekontor.


Ansøgning mærket ”Bygningskonsulent” vedlagt relevante data sendes til post@himmerland.dk Samtaler afholdes løbende.

FLERE OPLYSNINGER

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeansvarlig Tinna Andersen på tlf. 96 98 18 00.