Ulykkesforsikring
Hvert år kommer tusinder af danskere til skade. De fleste ulykker sker i hjemmet, men også
mange kommer til skade på arbejdspladsen eller i trafikken. En ulykke kan få store følger.
En ulykkesforsikring kan afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser.
Invaliditet og dødsfaldsdækning
Ved invaliditet kan der ydes erstatning fra en invaliditetsgrad på 5%. Allerede ved en invaliditetsgrad på 25% ydes der tillægserstatning. Ved død udbetales den aftalte forsikringssum.

Tandskadedækning
Ulykkesforsikringen betaler tandskaderegningen, hvis du f.eks. vælter på cyklen og ødelægger
dine tænder. Som et af de eneste forsikringsselskaber dækker vi også tyggeskader.

Udvidet sportsskadedækning
Forsikringen dækker de skader, som opstår under sport, uden der foreligger et egentligt ulykketilfælde. Som eksempel kan nævnes fodboldspilleren, der lander uheldigt efter et hovedstødsforsøg uden at være blevet taklet.

Vridskader
Varigt mén på grund af forvridninger og forstrækninger i arme og ben er også omfattet af forsikringen.

Behandlingsudgifter
I forbindelse med en skade vil behandlingsudgifter til læge, fysioterapeut og kiropraktor ligeledes være dækket.

Heltidsdækning
En heltidsulykkesforsikring dækker i alle døgnets 24 timer og kan tegnes af alle. Kommer du som lønmodtager til skade på din arbejdsplads, får du således erstatning både fra arbejdsskadeforsikringen og ulykkesforsikringen.

Fritidsdækning
En fritidsulykkesforsikring dækker alene i fritiden, så længe du ikke er omfattet af en arbejdsskadeforsikring. En fritidsulykkesforsikring kan alene tegnes af lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Børnedækning
Børn er ikke automatisk dækket under deres forældres ulykkesforsikring. Forsikringen bør derfor udvides til at omfatte familiens børn under 18 år. Vær opmærksom på, at institutioner og skoler kun undtagelsesvis har forsikret børnene.

Forsikringspræmie
Prisen afhænger af størrelsen på den forsikringssum, som ønskes udbetalt. Afgørende er også, om der vælges heltids- eller fritidsdækning. Ved heltidsdækning er dit erhverv afgørende for præmiens størrelse. Du kan også vælge fra hvilken méngrad, forsikringen skal komme til udbetaling. Her kan vælges mellem en méngrad på 5% eller 10%.
pdf Ulykkesforsikring