Fritidshusforsikring
Dit fritidshus er stedet, hvor du slapper af og nyder livet. Derfor bør fritidshuset også være forsikret.
Concordia Fritidshusforsikringen er en kombineret forsikring, hvor du kan vælge at forsikre både bygningerne og indboet i fritidshuset. Det er op til dig, hvordan dit hus og indbo skal forsikres. Har du som de fleste lån i huset, skal der som minimum tegnes brandforsikring.

Sådan dækker Concordia Fritidshusforsikring:

Bygningsbrand med lyn- og kortslutningsdækning

Anden bygningsbeskadigelse for skader som følge af storm, snetryk, væltede træer, indbrud, vandskade, huslejetab, husejeransvar, retshjælpsforsikring samt dækning for brud på glas og sanitet.

Udvidelser

Indboforsikring
Forsikringen dækker dit private indbo, som hører til fritidshuset, f.eks. møbler, bøger, tøj, haveredskaber og cykler.
Forsikringen dækker blandt andet i tilfælde af brand og kortslutning, skader på dybfrostvarer, tyveri, indbrud og hærværk, storm- og vandskader.

Insekt og svamp
Dækker skade, som skyldes angreb af trænedbrydende svamp og træødelæggende insekter.

Udvidet rørskade
Dækker skader fra skjulte rør og stikledninger. Vi dækker udgiften til at spore utætheden, udgiften til at skifte det beskadigede rør samt den eventuelle skade, som utætheden i øvrigt kan have forårsaget.

Prisen
Afhænger af husets grundareal, antal etager og den dækning, du ønsker. Du kan få rabat på prisen, hvis dit hus er opvarmet med el eller, hvis du installerer DanTæt vandalarm eller tyverialarm.

pdf Fritidshusforsikring